Du vælger Informationsvidenskab, fordi du har lyst til at fordybe dig i og arbejde med, hvordan man udvikler computermediets brugervenlighed og dets kommunikationsmuligheder – f.eks. via design af brugergrænseflader og systemudvikling eller ved brug i IKT i lærings- og formidlingsprocesser.
Efter det 2-årige grundforløb består bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab af 2 moduler med hvert sit tema, der farver semestrenes udbud af kurser og øvelser og ikke mindst semestrenes afsluttende projektopgaver. Læs mere om optagelse nederst på siden.
Formålet med modulet er, at du opnår viden og teoretisk indsigt i centrale vidensområder inden for informationsvidenskaben, og at du gennem kurser, øvelser og projektarbejdet skærper dine analytiske og konstruktive færdigheder, særligt inden for design af brugergrænseflader og undervisning.
Gennem øvelser opnår du praktisk erfaring med både programmering, interaktionsdesign, læring og undervisning.
Eksempler på fagområder, der behandles på 5. semester:
Formålet med modulet er, at du opnår en sådan grad af teoretiske, analytiske og praktiske færdigheder, at du kan indgå i systemudviklingsprojekter i diverse organisatoriske sammenhænge. Du skal opnå en forståelse for og bevidsthed om din rolle og dit ansvar som deltager i sådanne sammenhænge. Gennem øvelser opnår du praktisk erfaring med særligt forundersøgelser, analyser og evaluering af IKT-design og IKT-anvendelse i organisationer, ligesom du bliver fortrolig med både systemdesign og programmering.
Eksempler på fagområder, der behandles på 6. semester:
Projektet på 6. semester er dit bachelorprojekt.
Efter bestået bacheloruddannelse kan du enten vælge at søge ud i erhvervslivet, eller du kan vælge at læse videre på den 2-årige kandidatuddannelse. Uddannelsen giver dig mulighed for, at du på videnskabeligt grundlag kan kvalificere dig til at indgå i kommunikations-, informations-, medie- og it-sektoren, som igennem de sidste 10-15 år har været i stærk vækst og ansat mange akademikere. Under punktet Jobmuligheder kan du selv se, hvor studerende fra Informationsvidenskab bliver ansat.
Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab sigter specifikt mod at kvalificere den studerende til at kunne:
Som studerende optages du på det fællesfaglige forløb Humanistisk Informatik, der strækker sig over fire semestre (svarende til to år). Herefter kan du vælge en at læse Informationsvidenskab yderligere to semestre (svarende til et år). Derved opnår du bachelorgraden i Informationsvidenskab.

Som du kan læse ovenfor, så starter bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab med fællesforløbet på humanistisk informatik. Du kan læse mere om humanistisk informatik på studieguiden eller på humanistisk informatiks egne sider. Du kan også læse noget mere om studievejledning her ».
Hvad angår reglerne for optagelse på uddannelsen, så foregår dette på samme måde som alle Aalborg Universitets uddannelser. Det kan du læse meget mere om på studieguidens sider om optagelse på Aalborg Universitet.