Informationsvidenskab bygger på to videnscentre/grupper: "e-Learning Lab - Center for User Driven Innovation, Learning and Design" og "Center for Persuasive Design". Forskningen og undervisningen, der er forbundet med disse centre falder inden for fire hovedområder, og det er disse, som har specielt fokus på Informationsvidenskab:
Det er ikke forskellige grene, man skal vælge, men blot forskellige fokusområder for både forskningen og undervisningen. Nedenfor kan du læse mere om de fire områder. Hvert enkelt område præsenteres af den underviser, der er overordnet ansvarlig for områdets udvikling.

Undervisningen i ikt, læring og samarbejde omfatter dels teoretisk arbejde med at forstå ikt’s medierende rolle i lære- og samarbejdsprocesser og dels praktisk arbejde med hensyn til at udforske de mange forskellige systemer, som tilbyder sig til støtte for læreprocesser. Inden for vidensområdet er vi specielt interesserede i at udforske og bidrage til ”open source / open content” bevægelsen på grund af de demokratiserende brugsperspektiver som knytter sig hertil. Endvidere udforskes de muligheder som knytter sig til udviklingen inden for nyere netværksteknologier (social software og web 2.0) og virtuelle 3D verdener som ”Second Life”. Vi interesserer os både for hvorledes ikt-systemer bidrager til nye måder at organisere læreprocesser i form af ”networked learning”, og hvorledes ikt indgår i forhold til videnskonstruktion og vidensdeling i organisationer, uddannelsesinstitutioner eller i uformelle netværk.
Undervisningen knyttes tæt til vores forskningsprojekter, som f.eks. omhandler udvikling af ikt-baserede undervisningsforløb sammen med interessenter nationalt eller internationalt. Endvidere inddrages studerende i forhold til konferencer, netværk etc. inden for området.

Designundervisningen på informationsvidenskab omfatter emnerne: Design som problemløsning/rationelt design, design som rumindretning/fænomenologisk design, materialekundskab, funktion og stil, kontekstkræfter, systemer, mønstre og læring, benchmarking og test, samarbejde med brugere, værktøjer og teknikker i design, forretningsmodeller og risikovurdering, arbejdsformer, projektledelse og projektstyring.
Undervisningen tilpasses målgruppen i niveau og omfang, og gennemføres som typisk som workshops i 3-timers moduler, hvor der arbejdes med en konkret og autentisk cases f.eks. har vi arbejdet med interaktionsdesign i forhold til Aalborg Karnevals hjemmeside, samt design af online information til forbrugere omkring deres elforbrug, hvilket var knyttet til Feedback-projektet.
Hvert modul retter sig mod et konkret output til den studerendes portfolio, og er inddelt i en forberedelsesdel med læsning af relevant litteratur, et oplæg fra underviseren om hovedpunkter fra litteraturen, øvelser, hvor de studerende arbejder med teknikker og værktøjer i tilknytning til emnet, afsluttet med fælles refleksion.

Undervisning i menneske-maskine interaktion på informationsvidenskab omfatter
1. Interaktionsparadigmer, dvs. forskellige rammer for at forstå interaktion med computere alt afhængig af om man forstår computeren som maskine, værktøj, tekst eller struktur.
2. Brugbarhed, hvor vi arbejder med især empiriske metoder til brug i såvel laboratorium som i feltarbejde.
3. Ibrugtagning som handler om teorier og metoder til studier af arbejde (opgaver, processer, strukturer, roller) og computerartefakters rolle heri.
4. Teknologisk mediering hvor vilkårene for interaktion diskuteres på et mere grundlæggende niveau.
Der er fokus på analyse, evaluering og implementering. Undervisningen gennemføres som forelæsninger med øvelser og opgaver.

Undervisningen i "Viden og Formalisering" drejer sig om metoder til og problemer i forbindelse med at transformere menneskers viden til en form, som kan udnyttes i ikt-systemer. Formelle metoder inden for vidensrepræsentation og begrebslogik introduceres og belyses, og disse moderne metoder perspektiveres bl.a. idéhistorisk, filosofisk, retorisk, narratologisk og etisk. Især studeres formel narratologi, persuasivt design og repræsentation af temporalitet.
Inden for feltet er der en stor interesse for relationerne mellem naturlige og formelle sprog - ikke mindst set i sprogfilosofisk belysning. Dette udmønter sig bl.a. praktisk og teoretisk i en interesse for tekstdatabaser.
Det praktiske side af arbejdet med "viden og formalisering" understøttes i undervisningen ved øvelser i tilknytning til forskningsarbejdet ifm "Knowledge Lab". I det hele taget foregår meget af undervisningen i tæt tilknytning til forskningsprojekterne på området. Dem kan du læse mere om nedenfor: