Jeg blev cand. mag. i Informationsvidenskab sommeren 2006. Lige efter specialeafleveringen blev jeg ansat på speciale-virksomheden - knowentia - som er et forholdsvis lille konsulentfirma i Kolding, der baserer sine ydelser på et selvudviklet IT-system. Det betyder, at virksomheden generelt har svært ved at definere sin rolle; er det en konsulentvirksomhed eller en IT-virksomhed. Eller er det en kombi?

Ydelserne baserer sig på at give kunderne, som er mellemstore og store virksomheder, samt faglige organistioner et overblik over medlemmernes/medarbejdernes kompetencer. Og på baggrund heraf også deres kompetencegab. Forbundet med tætte relationer til uddannelsesleverandører giver dette værdi for virksomheden.

Mit job består i at være forretningsudvikler. Jeg tager mig af at snakke med kunder - store som små. Jeg forsøger at sætte mig ind i deres forretningsområde og forstå, hvordan de agerer på deres marked. Med det kendskab jeg har til resten af branchen og vores ydelser bygger vi sammen en model op, som både kunden og jeg kan se fornuft og værdi i. Herefter tager vores driftsfolk over og sikrer systemet og ydelserne. Hvis der skal udvikles videre på systemet i relation til kunden tegner jeg de første streger, og har derefter også kontakten til vores udviklere, som er en ekstern IT-leverandør.

Alt i alt handler jobbet om at skabe relationer i mellem kundens forretningsområde og de ydelser vi kan levere. Det handler om at kunne se muligheder og navigere i et ofte poltisk univers. Det er både vanskeligt og spændende.

På hum.dat/inf.vid var mit fokus især på IKT og læring - altså også spændingfeltet mellem menneskelig forståelse og teknologi. Et emne jeg har fået en bred forståelse for og som jeg ved nærmere eftertanke anvender hver dag. I det hele taget finder jeg anvendelse for mange af de ting jeg beskæftige mig med på universitetet på et generelt niveau. Selvom der dog er langt i mellem at Luhmann, Harbermas og Latour bliver trukket frem på kundebesøg.

Jeg arbejder hos en Århusiansk software virksomhed ved navn CCI Europe. Her startede jeg d. 2 Januar 2006 - to måneder før jeg afleverede mit speciale. Mit arbejde består i at hjælpe kunder med at tage de programmer, vi udvikler, i brug. Eftersom kunderne er store aviskoncerner på verdensplan, betyder det, at jeg rejser rundt i verden og underviser og afholder workshops. Det er en meget udfordrende, farverig og spændende hverdag, hvor det gælder om at være på dupperne fagligt, men også vide hvor man har sig selv. Der er meget at lære, og her er det en stor fordel at have udviklet en evne til hurtigt at tilegne sig nyt stof, at turde stille sig op og præsentere ting og sager og være vant til at diskussion er en del af enhver god læreproces.

På studiet var jeg én af dem der shoppede meget rundt. Jeg syntes at det meste var spændende, og det gjorde det svært at vælge. Lige indtil jeg alligevel opdagede en rød tråd i alt det, jeg havde lavet. Jeg opdagede, at det, der virkelig interesserer mig, er den måde, computeren indgår i og påvirker vores hverdag og liv - i utrolig høj grad – og alligevel glemmer vi tit, at vi bliver påvirket. Det understreger vigtigheden af ikke bare at overlade udviklingen af it til folk med en teknisk baggrund. Siden har mit fokus i høj grad været på læring og samarbejde og hvordan it kan bidrage hertil på en konstruktiv måde. Et spørgsmål, der selvfølgelig handler om hvad systemerne kan, men i lige så høj grad om den måde, man vælger at bruge dem på.

Det absolut fedeste ved studiet har nok været arbejdsformen. Projektarbejdet er både skægt og motiverende og hjælper samtidig med at fastholde følelsen af relevans i universitetsverdenens teori-hav. Samarbejdet med virksomheder giver en oplevelse af, at det vi lærer kan bruges til noget. Og så ligner projektarbejdet i høj grad den verden man kommer ud til bagefter

Umiddelbart efter afleveringen af specialet midt i 2007 blev jeg ansat som forretningskonsulent hos Projectum, der er en forholdsvis lille konsulentvirksomhed med hovedsæde i Værløse samt et kontor i Aalborg, hvor vi pt. er tre ansatte. Projectum, der er certificeret Microsoft Partner, fokuserer på alle former for rådgivning, undervisning, og udviklingsydelser relateret til Microsofts projektstyringsteknologier, herunder primært Microsoft Project Server og Microsoft Portfolio Server samt Windows SharePoint Services og Microsoft SQL Server.

Mit job som forretningskonsulent spænder bredt lige fra behovsafdækning og implementering af projektstyringsløsninger hos kunder over uddannelse af projektledere, projektdeltagere og systemadministratorer til udvikling kundespecifikke tillægsydelser til Microsoft Project. Når en kunde udviser interesse for Microsofts projektstyringsløsning er min opgave dermed at præsentere løsningen og senere – hvis alt går vel – at afholde en workshop med kunden med henblik på at definere den nærmere konfiguration af miljøet og derefter at implementere løsningen. I forbindelse med implementeringen følger også uddannelse af de daglige brugere, ligesom jeg fungerer som projektleder på opgaven, idet jeg skal sørge for, at der er overensstemmelse mellem kundens ønsker og behov og det, der leveres til kunden.

Ud over de mange interessante opgaver nævnt oven for deltager jeg i Microsoft Office Academy, der er et efteruddannelsesforløb, som Microsoft sammen med sine partnere tilbyder nyansatte i branchen. Formålet med akademiet er at opnå basisviden omkring Microsofts teknologier via opnåelse af Microsoft certificeringer, primært inden for Information Worker kompetencen. For mit vedkommende betyder det, at jeg er certificeret i .NET-udvikling, Windows SharePoint Services og Microsoft Project Server.

På specialet beskæftigede jeg mig med videndeling, samarbejde og kommunikation blandt faglærere – nu beskæftiger jeg mig med videndeling, samarbejde og kommunikation mellem projektledere og projektdeltagere samt rapportering til diverse interessenter i en projektorganisation, f.eks. ledelsen, bestyrelsen, investorer m.fl. Flere af de problemstillinger, jeg har beskæftiget mig med på uddannelsen, er også problemstillinger, jeg støder på i mit nuværende job, f.eks. modstand mod forandringer og ændringer i praksis. Jeg føler, at uddannelsen som Cand. Mag. i Informationsvidenskab har rustet mig til min nuværende stilling, idet jeg bl.a. har beskæftiget mig med analyse af IT-relaterede problemstillinger og udvikling af konkrete løsningsforslag.

Hos O'mega Kommunikation arbejder jeg primært med projektledelse på store web projekter. Denne del af arbejdet består i at planlægge og gennemføre projektet sammen med vores designere og programmører. Desuden er kontakten og relationen til kunden en stor del af jobbet, da projekterne danner grundlag for langvarige kundeforhold. Desuden underviser jeg også kunderne i brugen af vores CMS (Content Management System). 

Udover projektledelse har jeg ansvaret for planlægningen af produktionen samt styring af eksterne partnere. Dette indebærer også et økonomisk ansvar, da det er min opgave at sørge for, at de enkelte personer har noget at bruge deres tid på, så det økonomiske grundlag kan sikres.

For at sikre afdelingens fremtid, er det også min opgave at holde ledelsen informeret om eventuelle trends der kan ændre vores arbejdsrutiner, samt at rådgive om organisations- og medarbejderudvikling.

På hum.dat/inf.vid var min primære interesse teknologiens indflydelse på den enkeltes arbejdsrutiner, samt organisationsudvikling ved implementeringen af nye teknologier. Derfor brugte jeg megen tid på at studere kommunikation og organisationsudvikling, hvilket har vist sig meget givtigt i min nuværende stilling. Det vigtigste jeg har fået med fra hum.dat/inf.vid er helt klart evnen til at se teknologi, samfund og individ som en helhed, og kunne analysere de enkelte dele ud fra en forståelse af helheden.

Straks efter afsluttet kandidatuddannelse på Humanistisk Datalogi/informationsvidenskab blev jeg ansat som Application Consultant i Danfoss IT-S. Kontakten til Danfoss blev skabt gennem mit praktik ophold, hvor jeg blev tilknyttet et nystartet projekt som blev kaldt SmartWorker. Efter praktikken blev jeg uformelt tilbudt en stilling, hvis projektet fik liv. Det gjorde det heldigvis, så under specialeskrivningen, kunne jeg underskrive en kontrakt, så jeg kunne starte i Danfoss 1. august 2006.

Formålet med SmartWorker var at sikre en bedre, mere effektiv anvendelsesgrad, af de forskellige softwaresystemer, primært Microsoft, som blev anvendt på Danfoss. Hos Danfoss IT ville man gerne prøve en ny tilgang til uddannelse og undervisning, uden at man helt præcist kunne sætte ord på, hvordan det var man ville ændre medarbejdernes arbejdspraksis.

Den første opgave i mit praktikophold var derfor at opstille og beskrive et koncept for undervisning og læringsteoretisk tilgang for projektet.

Derefter skulle det første undervisningsforløb beskrives og udvikles. Dette forløb blev døbt Team Collaboration - Organizer. Med afsæt i brugen af MS Windows Sharepoint Services (WSS) ville man understøtte kollaborationen mellem geografisk spredte projekt teams. Denne proces skete i en for for "joint venture" mellem Danfoss, Microsoft og et eksternt konsulentfirma, som havde erfaring med undervisning af bla. Forsvaret i brugen af WSS. Konceptet og undervisningsforløbet har medført, at Danfoss har adapteret tilgangen om at tage afsæt i brugernes behov og arbejdspraksis, for derved at sikre relevans for deltagerne, når man designer undervisningsforløb.

Fordi SmartWorker er en ny tilgang indenfor Danfoss, har jeg haft brug for mange forskellige del elementer fra min uddannelse, og jeg har derfor været glad for at den har spændt så bredt, selv om netop det forhold, under uddannelsen har været kilde til frustration, idet man ikke specialiserede sig indenfor et område.

Jeg har beskæftiget mig meget med læringsteori, menneske-maskin-interaktion og E-learning bliver en stadig større del - herunder refleksion. Engeström og Virksomhedsteorien har hjulpet mig til en større forståelse for dele af det politiske spil, som der også foregår i en stor organisation - hvorfor agerer personer som de gør, og hvad er målet.

Selv om humanistisk datalogi/informationsvidenskab var meget mindre "nørdet" end jeg frygtede, så har den grundviden jeg har bragt med over i erhvervslivet sikret, at jeg er i stand til at formidle i spændingsfeltet mellem bruger og specialist, idet jeg ved hvilke spørgsmål, indenfor hvilke områder jeg skal stille, for derved at sikre konsensus mellem de 2 meget forskellige grupper.

Blot 4 dage efter jeg havde fået min forhåndsgodkendelse, havde jeg fået arbejde hos Team Online A/S. Virksomheden udbyder et socialpædagogisk IT-system, som pædagoger og andet personale på døgninstitutioner benytter til deres daglige dokumentation, information og kommunikation. Systemet er udviklet af virksomhedens egne udviklere, og er under fortsat udvikling i samarbejde med kunderne – hvilket giver den perfekte anledning til at ansætte en Humanistisk Datalog – en, der kan tale med, forstå og oversætte kundens behov, så udvikleren kan videreudvikle systemet på bedst mulig vis.

Mit arbejde hos Team Online A/S har først og fremmest bestået i at hjælpe kunderne med implementeringsprocessen – det, at få IT-systemet velintegreret i organisationen og lade systemet få den bedst mulige velkomst på stedet. Ofte har vores kunder aldrig arbejdet med IT før, så det kan være en udfordring. Jeg har den indledende kontakt til kunderne, hvor jeg afholder et introduktionsmøde hos dem, men det er også mig, der senere underviser dem i brugen af systemet, bistår dem i f.eks. at udarbejde informationsfoldere til institutionens ansatte og efterfølgende hjælper dem med support, når de ringer til Team Online A/S med spørgsmål eller problemer.

Udover at køre ud til kunderne og hjælpe dem med implementeringsprocessen, har jeg hjemme fået frie hænder til at videreudvikle undervisningsmaterialet og undervisningskonceptet. Dette har medført en total omstrukturering af både materiale og koncept, hvor kundernes læringsproces og brugen af materialet er blevet sat i centrum. Selvom jeg blot har benyttet samme undervisningskoncept, som vi gennem uddannelsen har lært og benyttet, blandt andet i undervisningen af 1. semester, har projektet både løftet uddannelsesafdelingens arbejde og resultater. Samtidig skal jeg til at opstarte erfarings-netværk for vores kunder, således at de kan få udbytte af hinandens erfaringer med det, at have et IT-system som en del af deres arbejde.

Man kan på mange måder sige, at jeg har fået et stort ansvar i min stilling på trods af, at jeg har været ansat i mindre end et år. Årsagen hertil er, at jeg har fået mange guldkorn med i bagagen fra uddannelsen, som jeg har kunnet basere mit daglige arbejde på: Indsigt i læringsteori og organisationsteori, metoder og teknikker til at analysere sig frem til kundens formelle og uformelle arbejdsprocesser og dermed også behov, kommunikationsteknikker og metoder, kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder – og ikke mindst evnen til at omsætte teori til praksis.

Nykredit er en af Danmarks førende finansielle koncerner med aktiviteter, der spænder fra realkredit over bank, pension og forsikring til ejendomsmægler aktivitet. Nykredit Koncernudvikling og -IT varetager – som navnet antyder – den interne forretningsmæssige og tekniske udvikling i koncernen, samt alt hvad der har med IT at gøre, fra Netbank til interne IT systemer.

Mit arbejde som IT-Konsulent i Nykredit består to dele: Forvaltning og Projektarbejde. Jeg er systemforvalter på et større system der dagligt bruges af ejendomsmæglere i såvel Nybolig, som Estate. Forvaltning består i korte træk i at sørge for at systemet fungerer optimalt og, at der bliver taget hånd om fejl og mangler, samt deltage i planlægning, udførelse og test af videreudviklingen af systemet. Jeg koder/programmerer således ikke selv, men sørger for at kommunikationen, mellem brugerne og udviklerne af systemet, fungerer – groft sagt…

Projektarbejdet er af en mere variabel karakter. Da projektarbejdet foregår på tværs i organisationen, med mange forskellige interessenter, med mange forskellige faglige baggrunde, er det nødvendigt at kunne tale og forstå flere ”sprog”. Her mener jeg selvfølgelig, at det er en kæmpe fordel at have humdat/inf.vid med i baglommen, der jo netop befinder sig i spændingsfeltet mellem menneske og maskine, bruger og udvikler, hårde og bløde værdier.

Jeg arbejder på forlaget Systime i Århus (en del af Gyldendal), der udgiver undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. Jeg er ansat som IT-redaktør med ansvar for IT-udviklingen i forlaget - herunder udgivelsen af e-bøger, betalingswebsites (e-nøgler), Systimes blog og meget mere.

Jeg arbejder primært med webudvikling - hvor Web 2.0, RSS, blog, wiki, open source, CMS, LMS, e-læring, brugergenereret indhold og Second Life er vigtige begreber i øjeblikket.  Min rolle er, at være projektleder på udviklingen - jeg programmerer ikke selv, men sørger for at holde eksterne leverandører i gang. Mit job består i, at komme med inspiration og idéer til videreudviklingen, og at realisere disse i praksis.

Gennem studieforløbet på Hum. Dat har min primære interesse altid været brugen og udviklingen af internettet. På Hum. Dat./Inf.vid har jeg fået en menneskelig tilgang til IT-udvikling, som er uundværlig i mit job i dag. Både i forhold til samarbejdet om udviklingen, og til at kunne analysere og forstå brugerens behov. At kunne forstå projektsamarbejde, og at kunne lave konkrete brugertests/evalueringer er nødvendigt.

Og der er brug for kandidater fra Hum. Dat/inf.vid! Min oplevelse er, at der er mange, der har fået øjnene op for, at succesfuld IT-udvikling ikke kun handler om programmering - men i ligeså høj grad om alle de bløde værdier. Og her er Hum. Dat./inf.vid. kandidater unikke. Jobmulighederne er med andre ord - rigtig gode.

Jeg blev færdig som cand. mag. i humanistisk datalogi fra Aalborg Universitet i 2003, og fik straks derefter job som webmaster hos Syddanske Medier i Esbjerg og Kolding. Jeg vendte i juni 2006 tilbage til Aalborg, hvor jeg nu var blevet ansat som webmaster og projektleder hos Nordjyske Medier i afdelingen Nye Medier.

Mit job er en blanding mellem daglig koordination/praktisk videreudvikling og vedligeholdelse af vores webservices, samt projektledelse i forhold til de mere langstrakte udviklingsprojekter. Stort set alle projekter tager afsæt i grupper, hvor det ofte er personer med forskellige baggrunde der skal arbejde sammen. Her er det en stor fordel, at Aalborg Universitet fokuserer på gruppearbejdsformen, for de erfaringer jeg gjorde mig i min studietid, har jeg i høj grad brugt i mit virke på Nordjyske.  Det gælder fx i forhold til overholdelse af deadlines, personligt ansvar og vigtige diskussioner i processen.

For mit job er det også afgørende, at have forståelse for brugernes forskellige udgangspunkter. Ni ud af ti nordjyder bruger hver uge mindst ét af vore medier, og det betyder, at vi på web-fronten altid skal være opmærksomme på formidling, såvel som funktionalitet. På humanistisk datalogi/informationsvidenskab fik jeg mulighed for at lære begge dele, også som en følge af de projekter vi valgte at skrive inden for temarammerne. Brugervenlighed og tænke-højt-tests er redskaber, som jeg har taget med mig fra hum. dat. og brugt i vid udstrækning. På samme måde med indsigten i, hvordan og hvorfor mennesker reagerer på forskellige computeriserede interfaces, og hvordan man med denne viden kan indrette websites, så de i højere grad tager udgangspunkt i brugeren fremfor systemudvikleren. I mine øjne bliver denne indsigt stadig vigtigere, efterhånden som alle - unge som gamle - stifter bekendtskab med et stigende antal digitaliserede brugergrænseflader i det daglige.

Jeg blev kandidat i informationsvidenskab efteråret 2006 og arbejder nu som intern konsulent i Danske Bank koncernen. Nærmere bestemt arbejder jeg inden for det område af koncernen, der udvikler og understøtter de redskaber, som anvendes internt i koncernen. Jeg er altså med til at udvikle på det, man ikke ser, når man eksempelvis besøger en filial af Danske Bank, men som er med til at få koncernen til at fungere. Projekterne indenfor det område kan berøre alle kædens koncerner og datterselskaber i forskellige lande, fra Danske Bank til Home og fra Finland til Irland. I det daglige er jeg tilknyttet afdelingen ”Documents & HR”, hvor jeg arbejder med de it-systemer, der anvendes til at understøtte indsatsen på Human Ressource-området og til den generelle administration af informationerne tilknyttet de ansatte. Det er således it-systemer, der anvendes i alt fra medarbejdersamtalerne til tildelingen af adgangstilladelser på koncernens forskellige it-systemer.

Min officielle titel er ”forretningsudvikler”, da det er en af mine væsentligste opgaver at være med til at udvikle Danske Bank som en ”forretning” indenfor det område, jeg beskæftiger mig med. På trods af, at jeg endnu ikke har arbejdet der så længe, vil jeg selv tilføje, at en af mine fornemste opgaver som forretningsudvikler, er at kunne undres og sætte spørgsmålstegn ved de ønsker, holdninger mm., der møder mig i projekterne. Ikke for at anfægte dem, men for at kunne få et godt indblik i, hvorfor tingene forholder sig, som de nu gør. Det skal en forretningsudvikler bl.a. kunne gøre, for at kunne formidle det videre til de øvrige parter i et projekt.

Som forretningsudvikler vil min rolle i et projekt ofte være netop rollen som formidler. Som udgangspunkt tager et projekt afsæt i, at en person eller afdeling har et ønske, hvorfor der skal udvikles et it-system, der groft sagt kan være med til at opfylde det ønske. Forretningsudvikleren er med fra starten af projektet og skal bl.a. ”modne” ønsket, så det står klart, hvad det rent faktisk vil kræve at få det realiseret. Her er det centralt at man som forretningsudvikler er i god dialog med dem, der står med ønskerne og får en god forståelse for, hvad det er, de går og mangler. Samtidig skal man have et tæt samarbejde med it-udviklerne, der besidder den tekniske viden, der også er nødvendig for at nå frem til en løsning. Forretningsudvikleren følger i forskellig grad projektet hele vejen fra modning af idéen og frem til det færdige system søsættes hos brugerne.

Jeg føler, at Informationsvidenskab har rustet mig til rollen som formidler. På studiet er jeg blevet ”trænet” i at kunne analysere komplekse problemstillinger og områder og udarbejde konkrete løsningsforslag. Samtidig har studiet givet mig en tilstrækkelig indsigt i it-udvikling til at kunne samarbejde med kollegaer med en mere teknisk baggrund. At kunne gøre komplekst stof mere konkret og være i dialog med såvel brugere som udviklere af it, er noget af det helt centrale og nyttige jeg har taget med mig fra studiet.

Endvidere har projektarbejdsformen på Informationsvidenskab forberedt mig på, at indgå i de forskellige teams der også benyttes i stor stil på arbejdsmarkedet.  Endelig gav praktisksemesteret og de gode muligheder for samarbejde med virksomheder en god forsmag på, hvordan studiet kan anvendes i ”den virkelige verden”.

Jeg begyndte for nyligt i mit første fuldtids-kandidat-relaterede job hos Danske Banks it-udviklingshus i Århus. Jeg er ansat som Forretningsudvikler, hvilket bl.a. dækker over følgende opgaver: vurdering af grundlaget for en it-idé (skal vi overhovedet gå i gang med projektet, er det behov for it-systemet?), undersøgelser og dokumentation af brugeres behov (research, interviews, workshops), visualisering af it-løsningen, advokat for brugervenlighed, test-koordinering, undervisning og organisationsforandring, mm. Det er mange af de samme arbejdsopgaver, som vi har mødt på Informationsvidenskab, både i undervisningen og i projekterne.

En del af mine projekter på uddannelsen var orienterede mod behovs-undersøgelser, hvor vi arbejdede med at anvende og udvikle konkrete metoder til at interviewe it-brugere og til at dokumentere deres behov. Dette var tit kreativt workshop-baseret, med mange plancher, post-its og tuscher. På de seneste semestre arbejdede jeg mere med it-udviklingsmetoder, forskellige paradigmer herindenfor og organisationsforandring. Dette arbejde var tæt knyttet til mit praktiksted og senere studiejob.

Igennem uddannelsesforløbet var vi mange der tit var frustrerede over vores profil: hvad kan vi egentlig, er der nogen der kan bruge os? Ofte var denne frustration bundet op på en manglende konkret færdighed, som f.eks. "jeg er ekspert i at anvende word", men det er min oplevelse at disse færdigheder er "nemme" at tilegne sig – det som er vanskeligt, det er det, de 5 år giver, nemlig evnen til at analysere, evnen til at forstå kernen i et problem, og derefter udvikle og anvende en løsningsstrategi. Med disse evner kan man indgå i mange sammenhænge og miljøer, og lære de konkrete færdigheder, der er nødvendige i den konkrete virksomhed.

Du kan læse mere om mig og mit arbejde på informationsvidenskab her »

Siden september 2005 har jeg været ansat hos NNIT A/S, først som it-kundekonsulent og nu som applikationskonsulent.

NNIT A/S er et datterselskab til Novo Nordisk (NN), og derfor også den primære kunde i afdelingen PharmaIT som jeg er ansat i. Til dagligt arbejder jeg i et R&D Team (Research & Development) med tre it-systemer, der skal understøtte NN kliniske forsøg. Det stiller meget høje krav til sikkerhed og valide data/it-systemer også kalder GXP kritiske it-systemer.

Min rolle er teknisk konsulent omkring de it-systemer, men med hovedansvar for et af dem. Jeg er således teknisk bindeled mellem kunde og it-leverandør og skal sørge for, at it-systemerne altid lever op til de specificerede krav både teknisk og på bruger siden. Det er meget ressourcekrævende opgaver, der stiller stor tålmodighed til grundighed og diskussioner, som jeg kender det fra hum.dat. Jeg har derfor stor gavn af den faglige bredde uddannelsen har givet mig samt evnen til at holde de små, for nogle, ubetydelige ting for øje.

I mit speciale skrev jeg inden for design og systemudvikling, men havde på tidligere semestre berørt alle de fire hovedområder, hvilket har gjort mig til en it-kampmaskine af bedste skuffe. Endvidere har friheden og studieformen været et kæmpe plus på studiet – dvs. at kunne bevæge sig indenfor temarammer med plads til den skøre ide samt at samarbejde med virksomheder, der altid gav den relevante vinkel på projektet.

Siden jeg afsluttede mit studium i efteråret 2003 har jeg arbejdet med produktudvikling for RTX Telecom som ligger i Nr Sundby. Jeg deltog bl.a. i udviklingen af den første trådløse telefon (DualPhone) der kunne ringe via Skype. Mine arbejdsopgaver bestod i at skrive manualer og koordinere illustrationer og trykning, lave installations cd-rom og en produkthjemmeside med kundesupport.

I dag arbejder jeg som IT Konsulent i Jyske Bank i Silkeborg. Som konsulent består mit arbejde i at videre- og nyudvikle de programmer som alle bankrådgivere i Jyske Bank bruger til at betjene deres kunder. Vi har i vores afdeling ansvaret for bogføringssystemerne (barberet helt ind til benet betyder det, at vi sørger for, at kundernes penge kan hæves og indsættes på kontoen og at alt bliver korrekt registreret). Det er noget mere kompliceret end det lyder, men folks øjne plejer at flakke, når jeg prøver at forklare, hvad det egentlig er jeg laver. 

Vi arbejder som regel i gruppebaserede projekter der består af både konsulenter og programmører. Populært (og groft) sagt så er det konsulenterne der fortæller programmørerne, hvordan systemerne skal fungere, hvorefter systemerne bliver kodet. Sådan er hverdagen ikke helt, men konsulenten har ansvaret for at designe systemerne (både funktionsmæssigt og kosmetisk) og også udarbejde testplaner. Jeg arbejder tæt sammen med garvede bankfolk, ingeniører og datamatikere, og selvom det helt afgjort betyder en mere kompleks vidensfordeling i projekterne er jeg ikke i tvivl om at min uddannelse har rustet mig godt til at tilegne mig ny viden, og at kunne kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. Som humanist er det en anderledes og meget ’konkret’ verden at komme ind i en bank hvor 2+2 altid giver 4.

Jeg kan dog kun sige at jeg er glad for at jeg valgte at blive humanistisk datalog/inf.vide'er – jeg bruger det hver dag!

Som forretningsudvikler er man tilknyttet forskellige projekter, hvor man fungerer som bindeled mellem forretningen og it-udvikling gennem hele den udviklingsproces, som er kendetegnende for projektarbejdet i Danske Bank. Med ”forretning” menes den organisation, der er den egentlige kerneaktivitet – bankaktivitet. Sammen med kolleger i projektteamet arbejdes der med analyse af forretningsmæssige problemstillinger, specifikation af løsningen og test og implementering af den endelige løsning.

Det er som udgangspunkt ikke it, der definerer et projekt ved Danske Bank. Snarere et behov fra forretningens side som skal opfyldes. It er dog så udbredt i forretningen at løsningen oftest baseres på it-udvikling.

I Danske Bank arbejdes der efter en udviklingsmodel, som ligner Rational Unified Processes-modellen. Der er kronologiske faser så som idemodning, foranalyse og næstsidst implementering – og alle har et checkpoint som skal godkendes inden overgang til næste fase. Der stilles store krav til dokumentation af processer og beslutninger i Danske Bank.

Som humanistisk datalog/inf.vid'er fra Aalborg Universitet har man meget gode forudsætninger for at varetage jobbet som forretningsudvikler. Når forretningen efterspørger produkter, funktionalitet og ydelser, igangsættes et projekt i Koncern Service Center. Forretningsudviklerens fornemste opgave er således at sørge for overensstemmelse mellem de ønsker og behov som forretningen fremstiller – og det endelige produkt eller ydelse. Herunder hører analysen af de fremstillede ønsker – med henblik på at disse bliver konkretiseret til brugbare krav til produktet så projektteamet kan arbejde ud fra disse. Man skal finde frem til, hvad det egentlige behov er, og hvordan dette kan imødekommes.

Jeg arbejder i Branch and Card Solutions som er den del af udviklingsorganisationen som tager sig af udvikling til filialer og betalingskort. Eksempelvis systemet i kassen og udstedelse og administration af Dankort. I øjeblikket arbejder vi på at integrere den nyindkøbte finske banks mange kortløsninger til Danske Banks platform. Det er et projekt på godt et års tid som har stor forretningsmæssigt prioritet.

Jeg kan varmt anbefale Danske Bank som arbejdsgiver – især i forhold til humanistisk datalogi/informationsvidenskab. Hvis du sidder med yderligere spørgsmål, eller måske lyst til et job så sig til

Thorbjørn Munck - tmun (at) danskebank.dk