Da jeg i 2006 søgte ind på Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet var jeg klar over, at uddannelsen også ville indeholde undervisning om og introduktion til teknologi og forståelsen heraf, jeg husker at det skræmte mig en smule, men muligheden for også at arbejde med kommunikation og muligheden for at arbejde kreativt gjorde, at jeg startede på uddannelsen med stor iver. Jeg husker, at jeg især glædede mig til 4. semester, hvor der blandt andet var fokus på den “rene” kommunikation “Interpersonel kommunikation”.

Et semester jeg havde glædet mig mindre til var 3. semester, her var der fokus på “Computeren som medie” og jeg tænkte, at det ville blive et laaaaangt semester for mig. Men 3. semester viste sig at blive en øjenåbner for mig, jeg fandt det enormt interessant dels at lære historisk om computerens livscyklus op gennem tiderne, men også især den humanistiske tilgang til IT og begrebet ICT facinerede mig. Feltet mellem IT,CCI, ICT og mennesker er et område der konstant udvikler sig og udviklingen indenfor “teknologiske vidundere” stiller store krav til dels udviklere, men også I stor grad til brugerne. Jeg finder det enormt intressant at arbejde med, hvad der egentlig sker når mennesker arbejder og interagerer med forskellige former for teknologier og de muligheder, barrierer og udfordringer der udspringer heraf. En anden interesse jeg fik var hele feltet omkring organisationer, jeg slugte litteraturen herom råt og noget så kedeligt klingende som “Organisationsteori” blev enormt spændende I min verden.

Disse nye interesser hang ved og jeg bevægede mig fra at skulle læse min Bachelor på kommunikation til at jeg endte med at sætte kryds ved Informationsvidenskab.

Det fede ved Informationsvidenskab er også ting som, at vi fx har vores eget aflåste “klasseværelse”, hvor vi har computere til rådighed og hvor vi kan have vores egne computere stående. Rummet fungerer som samlingssted, har et hyggeligt sofahjørne og det er også her, hvor alt vores undervisning foregår, vi skal derfor ikke vandre rundt I forskellige auditorier og seminarrum. Vi er et forholdsvist lille hold (14 pers) og det har også sine fordele, vi er et efterhånden fasttømret hold, og vi har et tættere og anderledes forhold til vores undervisere som iøvrigt er enormt dedikerede I forhold til deres arbejdsområder og forskningsområder.

Jeg har som studerende følt mig meget vigtig og priviligeret på den måde, at underviserne er meget interesserede i at vide, hvordan vi ser på forskellige problemstillinger og de inddrager os på et højt plan. På 5. semester fik vi muligheden for, gennem et kursus, at prøve kræfter med det at undervise de humanistiske informatikere der gik på 1 semester, det var et meget intenst og spændende læringsforløb og indsatsen blev tilbagebetalt med en stor pose penge til hele holdet. Disse penge betalte for dele af  vores studietur til Bangladesh/Indien som vi lige er kommet hjem fra. Mega fed tur som fagligt gav mere end noget kursus kunne have gjort, sammenholdet på holdet blev styrket og vi fik besøgt lande som mange af os nok aldrig selv ville få besøgt privat.

Jeg har ikke fortrudt mit kryds ved Informationsvidenskab, det har givet mig en masse ny viden, jeg har udviklet mig både fagligt og personligt og jeg har givet mig selv en udfordring som jeg nok ikke ville have fået andetsteds. Jeg synes det er en vigtig pointe, at man undervejs gennem sit studie husker at være åben også overfor de ting man troede aldrig skulle interessere en. Det vil jeg gerne give videre til andre der står overfor det måske svære valg at skulle vælge linie, man skal vælge efter interesse, give sig selv, om det er muligt, en udfordring og ikke bare følge strømmen og eller den nemme og sikre løsning.

Da jeg i sin tid søgte ind på Humanistisk Informatik, var det for at læse kommunikation. Muligheden for at læse Informationsvidenskab (dengang Humanistisk Datalogi) var slet ikke eksisterende for mig. Der skete dog noget på 3. og 4. semester, som gjorde at jeg blev nødt til at tage dette standpunkt op til revision. Jeg opdagede, at teknologien, og menneskets brug af den, fascinerede og interesserede mig langt mere end 4. semesters fokus på den interpersonelle kommunikation. Jeg var dog meget i tvivl om, om jeg kunne begå mig på en uddannelse, der havde sit fokus på IT, da jeg havde en forestilling om, at det ikke var noget for hardcore humanister, som jeg selv.

Til sidst vovede jeg alligevel springet over til Informationsvidenskab, bl.a. fordi jeg så et stort og meningsfuldt behov for at uddanne humanister, der kan beskæftige sig med de mange muligheder og udfordringer, som mødet mellem mennesker og IT faciliterer. Et felt som ikke bliver mindre i fremtiden, men som tværtimod hele tiden udvikler og forandrer sig. Samtidig fandt jeg undervisnings- og studiemiljøet omkring Informationsvidenskab særdeles tiltalende. Her så jeg det som en fordel, at der ikke var så mange studerende, idet det gjorde det muligt at skille sig ud af mængden og blive et kendt ansigt blandt underviserne. Dette resulterede bl.a. i, at jeg i slutningen af 5. semester blev tilbudt arbejde som studentermedhjælp ved e-Learning Lab, hvor jeg gennem mine arbejdsopgaver fik indblik i nogle af de spændende videnskabelige projekter, som knytter sig til Informationsvidenskab.

Besøg min blog her »

Informationsvidenskab er en uddannelse, der favner bredt, idet elementer fra
sociologi, humaniora og naturvidenskab kombineres og iagttages i en større
sammenhæng. Eksempelvis får den studerende her både en forståelse for
interaktionen mellem mennesker og it, design af brugervenlige
brugergrænseflader, tilrettelæggelsen af e-læringsforløb samt viden om
systemdesign, formalisering og interaktionen mellem mennesker og teknologi.

Set i et overordnet perspektiv integrerer uddannelsen i informationsvidenskab altså it-teknologisk kompetence i bred forstand med læringsteori samt viden om kommunikation og menneskelig erkendelse og opfattelse.

I løbet af uddannelsen har jeg været med til at udarbejde projektrapporter
om bla. videreudvikling af et portfoliosystem, hvor fokus var på læringsteorier og systemdesign, kreativitet og design samt videndeling blandt gymnasielærere, hvilket også er det emne, der er omdrejningspunktet i mit speciale. Du kan finde de fleste af mine projektrapporter her »

Som specialestuderende på uddannelsen beskæftiger jeg mig med videndeling
blandt gymnasielærere og den særlige praksis, der eksisterer på gymnasieskolerne. I gymnasiereformen fra 2005 stilles der krav til lærerne om, at de i højere grad skal samarbejde og løbende forny deres undervisningsmaterialer gennem videndeling. For at imødekomme dette behov for at dele viden, har gymnasieskolerne indført ikt-systemer, som gør det muligt for lærerne at samarbejde og formidle erfaringer til hinanden. Det interessante for mig er, hvordan indførelsen af et elektronisk videndelingssystem indvirker på lærerne og deres praksis, eftersom det medfører store omvæltninger for den enkelte lærer, der førhen har været vant til at planlægge og forberede sin undervisning på egen hånd.

Casper arbejder nu som forretningskonsulent hos Projectum ApS

Jeg hedder Helle Bendsen og er specialestuderende på humanistisk datalogi/informationsvidenskab. I mit speciale beskæftiger jeg mig med brugerdrevet innovation - altså hvordan man kan udnytte brugernes designpotentiale til at skabe bedre og mere brugervenlige systemer. Jeg har altid interesseret mig for design og spørgsmålet om hvorfor nogle produkter fungerer godt, mens andre produkter er umulige at arbejde med. Derfor har jeg siden 7. semester haft mit fokus på design og systemudvikling og er nu endt med at beskæftige mig specifikt med brugerdrevet innovation.

Forholdene for at beskæftige sig med dette emne er optimale på informationsvidenskab, da en stor del af vores undervisere er tilknyttet ”Center for brugerdreven innovation, design og læring”.

Jeg vil gerne understrege, at man ikke nødvendigvis skal have stor teknisk viden om IT for at læse informationsvidenskab. Informationsvidenskab er i høj grad en humanistisk uddannelse, hvor brugeren og brugerens oplevelser er i centrum.

Jeg hedder Janus Hove, og er specialestuderende på Informationsvidenskab. Min faglige hovedinteresse ligger inden for området sprog, viden og formalisering. Mere præcist har jeg især beskæftiget mig med teorier om sprog og menneskelig kognition. Helt grundlæggende har min nysgerrighed og mit fokus bevæget sig omkring det efter min mening fantastiske fænomen, at vi som mennesker er i stand til at udtrykke os og at skabe mening, for os selv og hinanden, igennem sproget. Og med hvad der sker i de tilfælde hvor sproget ikke synes at fungere, og vi misforstår hinanden. Denne problemstilling forsøger jeg at forstå i en mere eller mindre formel kontekst. Tidligere har jeg for eksempel arbejdet med metaforer, og hvordan vi som mennesker er i stand til at forstå disse. Med andre ord ligger mit arbejde på tværs af kommunikation, informatik, og især psykologi og filosofi.

Dette afspejles også i mit speciale, som har form af nogle filosofiske overvejelser over den indflydelse som de to videnskaber Kognitionsvidenskab og Menneske-Maskin interaktion har på hinanden. Her er fokus flyttet noget fra sprog, og over til menneskelig kognition: Hvordan kan man bruge den viden man opnår ved at se på menneskelig kognition til at forbedre interaktionene mellem mennesker og maskiner – og omvendt.

På 1. og 2. semester var jeg ikke et sekund i tvivl: Selvfølgelig skulle jeg læse Kommunikation, når jeg engang skulle vælge mit videre forløb på Humanistisk Informatik. Jeg havde ikke et klart billede af, hvad Informationsvidenskab gik ud på, men det måtte da bestemt være forbeholdt personer, der havde et unaturligt intimt forhold til deres computer, og som kun bevægede sig ud i dagslys for at hente nye forsyninger af pizza og cola. Informationsvidenskab var for folk, der egentlig skulle have læst datalogi, men på en eller anden måde var kommet til at vælge Humanistisk Informatik. Det var i hvert fald ikke noget for mig! 

Denne opfattelse begyndte dog langsomt at ændre sig, da jeg kom på 3. semester. Jeg begyndte at interessere mig for, hvor stor en rolle IT spiller for os mennesker – både hvad angår den enkeltes hverdagsliv, og hvad angår et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Min generelle interesse for sociologi fik mig til at tænke: Når nu teknologien spiller så stor en rolle for mennesker, bør den så ikke betragtes fra en mere humanistisk synsvinkel, der sætter mennesket i centrum for teknologien, frem for en teknologisk synsvinkel, der sætter teknologien i centrum for mennesket? Denne overordnede tankegang dannede rammen for mit projekt på 3. semester, der omhandlede, hvordan medlemmerne af et forum på Internettet via deres medlemskab fik dækket et behov for et socialt tilhørsforhold, som de ikke kunne få dækket ”i den virkelige verden”. Det var med andre ord teknologien, der gjorde det muligt for dem at tilhøre et fællesskab med folk med samme interesse. (Se evt. projektrapporten her ».)

For mit vedkommende var grunden til, at jeg efter lang tids overvejelse valgte at læse Informationsvidenskab, at jeg ville komme til at beskæftige mig med teknologiens betydning for og indvirkning på mennesker og de fællesskaber, de indgår i.

Jeg har ikke fortrudt mit valg af linie et eneste sekund. Tværtimod er mine første antagelser om uddannelsen blevet godt og grundigt reviderede: Man behøver ikke være erklæret nørd med tilhørende fedtede briller og kuglepenne i brystlommen for at vælge at læse Informationsvidenskab. Det eneste, valget forudsætter, er en interesse for den teknologi, vi omgiver os med.

Mit navn er Michael Jacobsen og jeg skriver i øjeblikket speciale på kandidatuddannelsen, Informationsvidenskab. Da jeg i sin tid skulle vælge studieretning, var jeg i tvivl, om jeg skulle vælge Kommunikation eller Informationsvidenskab, da jeg både interesserer mig for interpersonel kommunikation og brugen af IT i forskellige kontekster. Jeg har dog aldrig interesseret mig for hverken programmering eller det tekniske aspekt ved webdesign, så jeg havde dog en vis skepsis ved at vælge Informationsvidenskab.

På grenvalgseminaret blev jeg dog overbevist om, at denne retning alligevel var det rigtige for mig, hvilket jeg ikke siden har fortrudt. I fremtiden ser jeg mig selv arbejde inden for Human Resource, personaleafdelinger eller uddannelse, hvor jeg ønsker at beskæftige mig med IT-relaterede projekter, hvilket også har været grunden til at jeg på kandidatuddannelsen har lagt mest vægt på feltet ”Læring og samarbejde”. De projekter, jeg har skrevet, har blandt andet omhandlet: Vidensdeling, kulturelle forskelle i design, IT og uddannelse, virtuelle læringsmiljøer etc.

Udviklingen af it-systemer, især dem som vi bruger online, er en ting som interesserer mig meget. Vi kan alle hurtigt blive enige om, internetet har et stort potentiale til at blive til meget mere end det vi ser I dag. Jeg er også af den overbevisning at måden tingene hænger sammen på i dag i for høj grad hviler på teknikkens præmisser. Der er brug for en generation af udviklere som arbejder for, at den menige borger i højere grad oplever at være i centrum for teknologierne – og ikke omvendt. Når vi ikke pløjer gennem teorier som beskriver det som sker i interaktionen med et it-system, så lærer vi hvordan vi kan påvirke systemudviklingsprocessen i retning af, hvordan man inddrager brugeren. Det er nemlig overbevisningen på Informationsvidenskab, at brugerinddragelse er vejen frem til højere kvalitet i it-systemer. Informationsvidenskab handler om hvordan vi øger kvaliteten i it-systemer.

Et projekt som jeg vil fremhæve er projektet som jeg var med til at skrive inden for Viden og Formalisering (ét af de 4 områder informationsvidenskab dækker over). I projektet fokuserede vi på problemstillingen med hvordan man kan repræsentere billedsprog i systemer og problematikker som er forbundet hermed. Populært sagt: “Hvordan kan vi få maskiner til at forstå metaforer”. Denne problemstilling knytter sig tæt på hvordan vi som mennesker forstår sprog, og hvor problematisk det er at spejle denne egenskab I et system.

Beskrivende ord for projektet og problemfelter som dette berører: Kunstig intelligens, meningsdannelse, ontologier, formalisering

Mit navn er Morten Jacobsen og jeg har været fascineret af computerens muligheder lige siden jeg en dag i slutningen af 80'erne blev den lykkelige ejer af monster-maskinen Commodore VIC'20! Den blev siden udskiftet med en 64'er og siden er udskiftningerne sket til PC.

I håbet om at blive uddannet nørd tog jeg en multimediedesigner-uddannelse. Denne afslørede at nok kunne programmører være teknisk gode håndværkere, men det nytter ikke noget hvis de ikke ved hvem de bygger til. Derfor søgte jeg til Aalborg, i første omgang for at læse humanistisk informatik for siden at skifte til multimedie (nu inDiMedia) eller humanistisk datalogi (informationsvidenskab). Valget faldt på informationsvidenskab, da de projekter der blev arbejdet med her lød mest tiltalende. Projekterne favnede vidt og da jeg gerne vil vide noget om alt valgte jeg denne gren.

Mine projekter har da også været inde omkring alle grene. Jeg har bl.a. været med i et projekt hvor mulighederne og betingelserne for semantisk web blev diskuteret. Dette var et spændende projekt, da der både var en teknisk del og nogle mere filosofiske dele hvor der blev diskuteret semantik, syntaks og nødvendigheden af hvorvidt faktisk forståelse var et krav eller om simuleret forståelse kunne accepteres.

Det er først på de seneste tre semestre, inkl. det igangværende specialesemester at jeg har "fastlåst" mig på en retning. Den ligger i krydsfeltet mellem HCI og systemudvikling idet jeg koncentrerer mig omkring usability, dvs. brugervenlighed, og brugerinddragelse i systemudvikling og metoder til dette. I mit speciale forsøger jeg at afdække om en brugernes færdigheder har indflydelse på deres innovationsevne. Dvs. hvorvidt deres brugs-"skills" har indflydelse på deres evne til at tænke nyt og kreativt i forbindelse videreudviklingen af produkter (dækker også over skabelsen af helt nye produkter, men det ligger umiddelbart udenfor mit fokus).

I det konkrete tilfælde er der taget udgangspunkt i en flok teenagere fra 8. klasse og som produkt er mobiltelefonen valgt. Målgruppen er valgt fordi der er uenighed om hvorvidt børn kan bruges aktivt i en design/udviklingsproces og jeg finder det derfor spændende at prøve at afdække dette. Mobiltelefonen er valgt, delvist fordi det er et produkt jeg forventer målgruppen har et spredt kendskab og brugsniveau og dels fordi der med introduktionen af iPhone forventes øget markedspres på producenterne.